Historisk overbelæg i fængsler og arresthuse

99,8 procent af alle celler har været i brug i første halvår af 2018. Presset på fængslerne har ikke været højere i over 20 år.

Kriminalforsorgen oplever fra tid til anden, at alle celler er i brug – men det er meget usædvanligt, at alle celler konstant er i brug. Sådan har det været i 2018.

Fra januar til juli har belægget i fængslerne ligget på 99,8 procent i gennemsnit. Altså stort set på 100 procent.

For at opnå et så højt gennemsnitligt belæg kræver det, at Kriminalforsorgen i lange perioder udnytter pladserne mere end 100 procent. Det har landets arresthuse præsteret. Her har belægget ligget på 102 procent i gennemsnit i første halvår af 2018. Det indebærer, at de varetægtsfængslede sidder sammen to og to på celler helt ned på otte kvadratmeter.

Det er ellers politisk besluttet, at belægget maksimalt må ligge på 96 procent. Kriminalforsorgens kapacitet udnyttes altså langt udover, hvad politikerne mener, er tilrådeligt.

Det frustrerer Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye: “Der er grund til, at der er fastsat en maxgrænse for belægget. Det skyldes, at der er brug for luft for at sikre fleksibilitet og arbejdsmiljø på fængselsgangene. Sådan er det ikke i øjeblikket,” siger han.

Formanden peger på, at belægsgrænsen i dag ligger markant højere end tidligere: “Tidligere var det uacceptabelt, hvis belægget kom over 92 procent. Nu opererer vi med en acceptgrænse på 96 procent. Alligevel er Kriminalforsorgen slet ikke i stand til at overholde den,” siger Kim Østerbye.

Antallet af fanger stiger
Det store pres på fængsler og arresthuse hænger sammen med, at antallet af indsatte stiger markant. I første halvår af 2018 sad der i gennemsnit 3.715 personer bag lås og slå. Det var 268 flere end i samme periode af 2017 og 318 flere end i samme periode 2016.

Efter en periode fra 2013 til 2015, hvor antallet af indsatte faldt, stiger antallet altså nu igen.

Den stigning har Kriminalforsorgen tilsyneladende ikke taget højde for. Der er i hvert fald ikke tilstrækkeligt med fængselspladser til at dække behovet.

“Kriminalforsorgen har sovet i timen. Allerede for et år siden begyndte fangetallet at stige. Nu står vi i en situation, hvor vi mangler flere hundrede pladser til fangerne og flere hundrede betjente til at tage sig af dem. Det er en ond spiral på alle fronter,” siger Kim Østerbye.

Comments

comments

Be the first to comment

Kommentarer

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*